








|
Dansk Angora:
Dansk Angora blev genetableret ved en generalforsamling på Landsudstillingen
1991. Dansk Angoras medlemmer skal være medlemmer af Danmarks
Kaninavlerforening.
Formålet med foreningen er at fremme angoraavlen i Danmark og prøve at få
gang i uldproduktionen til salg i både ind- og udland.
Foreningen vil også være behjælpelig med råd og vejledning til nye
angoraavlere omkring eksempelvis køb af avlsdyr, klipning, spinding og
fremstilling af produkter.
Angora er en fællesbetegnelse for langhårede dyr. Eks.: angoraged,
angorakat, angoramarsvin m.v.
Man mener de stammer fra Ankara i Tyrkiet.
Angorakaninen kom til Europa ca. 1723, og siden da har man lavet avlsarbejde
på den.
I Danmark hørte man først om Angora for ca. 200 år siden.
Bestanden har altid svinget, alt efter afsætning og priser på uld, skind og
kød.
Under krigen var Angora en mangelvare. Derefter blev landet oversvømmet med
nye syntetiske stoffer til en lav pris. Det slog uldprisen helt i bund. I
firserne havde vi igen et opsving.
Angoraavlen vekslede mellem erhverv og hobby. Erhvervsavleren er mest
interesseret i uldmængde, kvalitet, priser og afsætning.
Hobbyavleren ser også på bygning, uldens tæthed/kvalitet/renhed samt
racepræg. Alt dette skal være i orden for at kunne udstille og opnå en
registrering.
Angorakaninen adskiller sig fra andre kaniner, ved at det er den eneste
kanin, hvis pels vokser kontinuerligt. Ved alle andre racer standser
hårvæksten ved en bestemt længde. Og angorakaniner fælder ikke som andre
kaniner.
Angorakaniner kan holdes samme steder som andre kaniner. Vigtigst er det, at
de bliver klippet hver 3. måned. Derfor kræver angora meget mere pasning end
andre racer, og skal kaninen bruges til udstilling, kræver det planlægning
m.h.t. klippetidspunktet.
Som børnekanin er Angora kaniner nok ikke den mest velegnede, men er der
fornuftige voksne, der kan hjælpe, kan det sagtens gå.
Samfundet bliver stadig mere miljøbevist, så det er værd at mærke sig, at
angoraulden er et naturprodukt med en helt speciel opbygning af fibrene som
gør, at den er 8 gange så varm som fåreuld, og næsten intet vejer. Kødet er
– som hos andre kaniner – ernæringsmæssigt sundt med højt proteinindhold og
lavt fedtindhold.
Pasning:Angorakaninen
spiser det samme som andre kaniner. Foderpiller, hø og vand udgør det faste
foder, men bør suppleres med eksempelvis gulerødder, roer, jordskokker,
rødbeder, grønkål, æbler, mælkebøtter og vejbred. Alt afhængig af, hvad man
har adgang til.
Solsikker er en lækkerbisken for angorakaninen.
”Husk”
små mængder ved
foderskift.
Burene skal holdes rene, da kaniner er meget modtagelige for smitsomme
sygdomme. Æde- og vandtrug skal vaskes jævnligt og neglene klippes ca. hver
3. mdr. Angorakaninen kræver lidt mere pasning end andre kaninracer.
Angorakaninens
anvendelse:
Angorakaninens uld har altid været en eftertragtet vare. Ulden er blød og
isolerende, og findes i mange forskellige farver, hvor den hvide dog er mest
populær. De lange fibre – hvoraf de længste er op til 7 cm. Lange – gør
ulden stærk.
Den kan spindes til garner, og der kan strikkes mange lækre ting af den.
Eksempelvis er undertøj af angorauld populært.
Ulden kan kartes og der kan filtes af den. Desuden kan skindet garves og
bruges til fremstilling af jakker, trøjer, huer med pels o.m.a.
Data om angorakaniner:
Angorakaninens
voksenvægt er 4 – 5 kg.
Levealderen er ca. 4 – 5 år.
Drægtighedsperioden er 1 mdr.
Antal unger ved fødslen er 7 stk. Ungerne begynder at indtage
fast føde når de er ca. 18 dage gamle.
Angoraulden:
angorakaninen klipper ca. 300 gr. hver 3. mdr. og hårlængden er ca. 7 cm.
Angorakaninen har ca. 27 millioner hår på kroppen. Sammenlagt rækker hårene
ca. 1620 km.
Dansk
Angora:
Er en specialklub under Danmarks
Kaninavlerforening.
Klubbens formål er at varetage danske angoraavleres interesser,
herunder bl.a. fremme avlen og højne uld- og skindkvaliteten. Dansk
Angora (tlf.: 86 62 11 13) udgiver en folder, som fortæller dig om, hvad
der rør sig inden for angoraavlen.
Dansk Angoras uldsortering:
1.
sortering:
Ren hvid uld, mindst 6 cm. Langt, fri for urenheder.
2. sortering:
Ren hvid uld, mindst 4 cm. Langt, fri for urenheder.
Filt 1:Ren hvid uld, let sammenfiltret,
samt uld fra 0 til 4 cm.
Farvet uld:
1.sortering:
Farvet uld, mindst 6 cm. Langt, fri for urenheder.
Filt 1: Farvet uld, let sammenfiltret,
samt uld under 6 cm. længde. Dog uden hårde klumper og gødningsrester.
Salg af uld:
Når vi får henvendelse om uld til salg, henvender vi os til vore
medlemmer, men ulden skal så – inden afsendelsen til os – være fri for møl
og larver. Al dårlig uld skal kasseres og ulden skal være sorteret som
ovenfor anført.
Ulden vil – inden den videresendes – desuden blive gået igennem af Erna
Sørensen og Tove Alsner. Spørgsmål om sortering og salg af uld kan rettes
til en af disse.
|